Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Det er ikke kun ens computer, der kan blive inficeret med malware gennem falske e-mails, mistænkelige pop-op reklamer eller usikre hjemmesider. Vi mennesker bruger i større og større grad mobilen til at tilgå vores e-mails, netbank, foretage køb og kommunikere med andre.

Men der er mange, der ikke tænker over IT-sikkerhed i særlig høj grad, når de bruger deres mobil. Og det er en stor fejl, da nogle cybertrusler specifikt er rettet mod mobilen, og man skal derfor være varsom, hvis man pludselig får en SMS eller et opkald fra en, man ikke kender.

Smishing – suspekte SMS’er

Mange har hørt om phishing – falske e-mails der indeholder links til sider, hvor modtagerne skal indtaste nogle personlige oplysninger, som derefter kan udnyttes af hackere. De kan også indeholde vedhæftede filer, der indeholder malware, som downloades til computeren, når modtageren trykker på filen.

Men phishing kan også foregå over SMS – så kaldes det bare smishing (SMS phishing). De falske SMS’er er typisk korte og kommer angiveligt fra virksomheder som leveringsfirmaer, SKAT, NETS eller lign. Der er altid et link, som modtageren bliver opfordret til at klikke på.

Et alment eksempel er, at “PostNord” skriver, at ens pakke ikke kunne leveres, og man som modtager kan klikke på et link for at se dens status eller for at betale for levering.

Vishing – falske opkald

Vishing, eller voice phishing, sker gennem telefonopkald. Svindlere ringer og udgiver sig for at være familiemedlemmer, bankrådgivere, softwareingeniører eller lign. Ofte beskriver de en form for problem, som modtageren skal hjælpe med at løse. Det kan være, at der er virus på modtagerens computer, at der er mistænkelig aktivitet på deres konto, eller at deres niece har brug for penge. De prøver derefter at få modtageren til at oplyse nogle personlige informationer, som er nødvendige for at “løse problemet”.

Svindlere benytter ofte forudindspillede opkald eller såkaldte deepfakes, hvor der anvendes software til at efterligne andre personers stemmer. Det anvendes typisk, hvis svindlerne udgiver for at være en person, som modtageren kender. Det kan f.eks. være deres chef.

Kend dine cyberangreb og beskyt dig selv

At kende til de mest almindelige cyberangreb, hvordan de kan se ud og hvilke slags konsekvenser, de kan have, kan beskytte en markant mod at blive offer for dem. Det er både godt for ens personlige sikkerhed, men også for ens virksomheds sikkerhed. Nogle gange skal man bruge mobilen i forbindelse med arbejdet, og hvis man er tilknyttet virksomhedens netværk eller systemer, så kan en enkelt fejl få store konsekvenser.

Brug derfor altid din sunde fornuft og vær lige så varsom på mobilen, som du er på computeren. Værktøjer som antivirussoftware kan også installeres på din mobil, så du hurtigt kan opdage, hvis der er kommet malware på den.